Bedre fiskeri med fiskeguide. 

    

Vores ønske er, at vores gæster har de bedste og mest spændende fiskeoplevelser. Derfor bad vi Mats og Lotta om at give os nogle gode råd. ”Jeg vil foreslå, at man hyrer en guide i en dag eller en halv dag. Det er den sikreste vej til godt fiskeri i ukendt vand”, forklarer Mats og fortsætter. ”Ved at gøre det, får du vigtig viden, om hvor og hvordan du fanger de største fisk. De kan også give dig gode råd, om hvilken agn der er den bedste, netop på det tidspunkt, hvor du fisker med dem.” Han har helt ret – vores venlige og vidende guides vil give dig uvurderlig information, hvilket kan betyde forskellen mellem en god og en dårlig fiskedag.

     

  South Sweden - Kristianstads Vattenrike. 

      

   

Lotta er mere jordnær og giver nogle konkrete råd til, hvilken fiskeudrustning du bør medbringe, når du kommer til Sverige:

   

Fluefiskeri efter bækørreder, regnbueørreder, fjeldørred og stalling. 

Fluestang: 8-9 fod i klasse 4 eller 5 samt en flydende line

Forfang: 9-12 fod nylon
Forfangsmateriale: 0.24, 0.21, 0.17, 0.15 mm. 

    

Fluer. 

Guldhoved hareørenymfer i størrelse 10, 12, 14 i forskellige farver
Hareørenymfer i størrelse 12, 14, 16 i forskellige farver
Klinkhamer Emerger i størrelse 10, 12, 16 i forskellige farver
Black Gnat (eller en anden lille sort flue) i størrelse 14, 16, 18
Døgnflueimitationer i forskellige farver, for eksempel grå, lys oliven og brun i størrelse 12, 14, 16. 

    

Spinnefiskeri efter bækørreder, regnbueørreder, fjeldørred og stalling. 

Let spinnestang på 5-7 fod, som kaster med agn op til 15-20 gram
Lille fastspolehjul, fyldt med frisk line
Line: 0.20-0.25 mm nylon eller 0.10-0.15 mm fletline
Små blink og woblere i sølv, kobber, guld og sort. 8-12 gram
Jigs i gul, hvid, sort og rød på 5-10 gram
Brug helst modhageløse kroge på alle agn, det gør afkrogning og genudsætning lettere og mere skånsom.

    

Spinnefiskeri efter gedde og sandart. 

7-9 fods spinnestang, som kaster agn op til 50-80 gram
Godt hjul fyldt med 0.35 mm nylon eller 0.18-0.22 mm fletline
Stålforfang i god kvalitet, cirka 30-50 cm lange med 30 punds styrke
Wobblere og jerkbaits i forskellige størrelser og farver for eksempel Zalt, Rapala og bomber
Store jigs og softbaits i forskellige størrelser og farver

    

Fluefiskeri efter gedde og sandart. 

9 fods fluestang i klasse 8 eller 9
Flydende WF line til fiskeri på lavt vand
Langsomtsynkende og hurtigtsynkende liner til fiskeri over dybere vand
Nylon- eller polyforfang, 0.35 forsynet med blød wirespids
Store, 10-25 cm lange flashabou-fluer størrelse 1-2/0 i sølv/blå, grøn/guld eller rød/sort
Store poppere eller Mega-Divers til fiskeri over lavt vand

    

Udstyr generelt. 

Vind- og vandtæt jakke og bukser
Varmt, isolerende lag - for eksempel fleece
Hat eller kasket
Waders og vadestøvler
Myggemiddel og myggenet
Kamera og videokamera
Knudeløst net og langnæbbet tang for at lette genudsætning af landede fisk.    

Advertisement

 

 
© swedenfishing.com 2019